Rekrutteringsprocesse
Når du sender en ansøgning til CIBER, skal du vide,
at vi varetager enhver ansøgning som en seriøs og gennemtænkt
henvendelse af stor betydning for dig. Din ansøgning bliver
behandlet med den respekt, fortrolighed og professionalisme som skaber
fundamentet for en ligeværdig dialog.
I løbet af få dage, vil du få besked om, at din
ansøgning er modtaget. Vi udvælger et antal ansøgere
til første samtale, der varer ca. 1 time.
Ved samtalen deltager din kommende leder og en repræsentant
fra HR-afdelingen. Du får mulighed for at høre mere om
jobbet og vi får mulighed for at afdække dine kvalifikationer.
På baggrund af første samtale udvælger vi ansøgere
til 2. samtalerunde. Her bliver du introduceret til vores rekrutteringsværktøj
PAPI Analysen. Personanalysen er et dialogværktøj som
udfyldes af dig inden mødet. Du får feedback på
analysen ved samtalen som varer ca. 1½ - 2 timer.
Når du starter
Hos CIBER ønsker vi at give dig den bedste start i dit nye
job. Derfor har vi etableret et introduktionsforløb, så
du allerede fra begyndelsen føler dig velkommen.
På din første arbejdsdag introduceres du til CIBERs
miljø, kultur, organisation og forretningsområder. Alle
nye medarbejdere får tilknyttet en mentor. Mentoren kan, på
baggrund af sit kendskab til virksomheden, hjælpe dig med praktiske
forhold og introduktion til andre kolleger og vores sociale liv.
Når du har været hos os i 3 måneder inviterer
din leder dig til en samtale og evaluering af din første tid
hos CIBER.
|